Velkommen til Øhavet Rundt 2017
Der har været en del forespørgsler og der har været megen spekuleren.
Er der øhavet rundt i år? Hvad er ruten? Skal vi have drammer? Bliver det sjovt?
Svaret er samlet set: Naturligvis!!! 😀
Og ruten afsløres med det samme (og med en stor fanfare i numsen!):
Søndag aften: Skippermøde i Gambøt på Thurø klokken 20.00 (Der ER betalt havnepenge fra søndag til mandag for alle deltagende både)
Mandag: Turen går til Strynø (ja! med fællesspisning 😉 )
Tirsdag: Vi sejler til Ommel på Ærø med hele den vanlige festivitas på havnen (yay!!)
Onsdag: Vi stopper havnehullet i Drejø Gl. Havn og trækker de store baljer rundt – ganske som vi plejer 😉
Torsdag: Stik imod Korshavn, dog lige med opsamling af souvenir på Flæskholm (hvis man vil gøre sig håb om at vinde i hvert fald). Der vil i øvrigt være en slags fællesarrangement i Korshavn (altså fællesspisning, cabaret med de unge håbefulde ynglinge etc.)
SAMLET PRIS: 550 per båd plus fællesspisningerne (priser tilgår). Prisen er inklusive havnepenge, drammer og teltplads. Det er en langt bedre deal, end hvis hver båd skulle afregne i hver havn.
- Grillaften, Stynø: Pris tilgår på første skippermøde
- Festaften, Korshavn: Voksen 85 kr. Barn (3-10 år) 45 kr. – Børn under 3 år gratis
Derudover er der naturligvis rundbold, lagkagekonkurrence, hyggeligt samvær, højlydt middelskøn musikalsk gjalderi, øl og vinden ind fra agten 😀
Vi glæder os, Tue og Uffe (Arrangørerne)
Program
Det præcise program fastlægges ved dagens skippermøde.
- Søndag: Skippermøde i Gambøt kl. 20:00
- Mandag: Skippermøde kl. 09:00 – Thurø –> Strynø – Fællesspisning (medbring spisegrej)
- Tirsdag: Skippermøde kl. 09:00 – Strynø –> Ommel – Havnefest
- Onsdag: Skippermøde kl. 09:00 – Ommel –> Drejø Gammelhavn – Lagkage konkurrence
- Torsdag: Skippermøde kl. 09:00 Drejø Gammelhavn–>Avernakø/Korshavn – Festaften
- Fredag: Skippermøde kl. 09:00 Korshavn–>Thurø
Kommunikation
Vi mener at det er tid at lægge de støvede klude på hylden, primær kommunikation sker på Facebook, på gruppen “Øhavet Rundt”. [Læs: Dette er den eneste kommunikation der vil ske på denne hjemmeside]
https://www.facebook.com/groups/94210535003/